Skibelundteltets Tekstil-laboratorium
En workshop om, hvordan vi kan bruge naturen
Skibelundteltets tekstil-laboratorium var en workshop afholdt af de to danske billedkunstnere Cecilie Bendixen og Sophus Ejler Jepsen. Rammerne for workshoppen var Vejen Kunstmuseums transportable billedkunstværksted, Skibelundteltet, som var stillet op ved åen i Deep Forest Art Land.
I deres workshop præsenterede Sophus og Cecilie et selvbygget tekstil-laboratorium, hvor der blev eksperimenteret med plantefarvning, broderi og med at knytte dragter af jute sammen med deltagerne. I Deep Forest Art Lands forskellige habitater gik kunstnere og deltagere på jagt efter jord, bark, rødder og planter, som blev bragt tilbage i teltet. Her blev de fundne ting kogt med garner, som var blev brugt til at farve og brodere dragterne.
Workshoppen bragte deltagerne tættere på naturens materialer, steder og farvekvaliteter. På den måde kunne det at bruge folkekunst og gamle traditioner, og den følsomhed der findes her, være med til at give inspiration til deltagernes værker. Det var endvidere med til at skabe refleksion hos deltagerne om, hvordan vi bruger og omgås med naturen.